søndag den 4. august 2013

5:2 kuren også kendt som fastekuren

5:2 går kort sagt ud på at man spiser "normalt" (selvfølgelig sundt!) 5 dage om ugen og "faster" 2 dage om ugen.
På fastedagene må du MAX spise 500 kalorier og du må IKKE holde 2 fastedage i træk.

En af de første ting jeg nok bør skrive er at denne "kur" selvfølgelig hverken må bruges af gravide, folk med spiseforstyrrelse eller sukkersyge.
5:2 er godkendt af flere læger og er ikke skadelig, hvis man husker at mærke efter. Bliver du dårlig, så drop kuren og kontakt din læge inden du forsøger dig igen. Sørg for at drikke rigeligt med væske!


Man behøver bestemt ikke sulte på fastedagene, for eksempel indeholder gulerødder stort set ingen kalorier, så der kan man spise temmelig meget. Det samme gælder kylling, der dog skal tørsteges eller bages. 
Kartofler indeholder også få kalorier, men skal laves i ovnen da kogning får endnu mere stivelse frem i kartoflerne. Ellers skal du koge kartoflerne dagen før og sætte dem i køleskabet da dette fjerner noget af stivelsen.

Andre gode idéer til mad med få kalorier:
Kål
Agurker
Grøntsager generelt.
Kalkun
Spinat
Kalorielet rugbrød
Løg

En af de nemmeste måder at tage en faste dag på er at dele dine 500 kalorier op i to. 250 til morgen/formiddag og 250 til aftensmad. Eller man kan dele det endnu mere op eller bare spise alle 500 på en gang.

Gode kalorielette retter kunne være:

*Omelet med enten kylling, skinkestrimler eller kalkun. Der kunne du få gulerodsstrimler ved siden af, eller hælde dem i omeletten.

*Kyllingebryst stegt i ovnen (Pakket ind i sølvpapir så den ikke bliver tør) godt krydret med peber og hvidløg og så nogle ovnstegte kartofler.

*Agurk blandet i skyr med hvidløg, spis noget lækker kyllingebrystfilet eller noget kalkun til.

*Kyllingebryst fyldt med spinat og skyr, pakket ind i folie og bagt i ovnen, evt med blomkålsris til

*Bland en masse grøntsager (spinat,kål,gulerødder..osv...) på en pande sammen med kylling eller kalkun. Krydder det med karry og hæld til sidst en lille smule vand ved, så du får lidt "sovs"

*Havregrød lavet med vand og sødet med kaloriefrit sødemiddel

Der er mange lækre muligheder og man behøver faktisk slet ikke sulte. Derfor syntes jeg også det er forkert at sige at man faster og at kalde kuren fastekuren. Jeg sultede ikke da jeg holdt min "fastedag" i går ;) Langt fra!
Som sagt: Kuren er ikke farlig, men drop med det samme fasten hvis du føler dig svimmel, udmattet eller på nogen måde dårlig!
Har du spørgsmål er du selvfølgelig velkommen til at spørge løs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar