Jeg kan tydeligt mærke at jeg stille driver ind i en af de perioder hvor motion altså bare ikke lige er den fedeste ting! Når man rammer sådan en periode er det bare om at presse sig selv, bliv endelig ved! Ingen undskyldning er god nok!
Jeg er før blevet spurgt om hvordan jeg får taget mig sammen til rent faktisk at komme ud og motionere det jeg skal. Svaret er ganske simpelt: Hjernen bliver slået fra, skoen bundet og ud af døren det går.
Men hvad søren gør man så, når selv ikke det virker? Lige for tiden er det så heldigt at jeg er i gang med 2 x 30 day challenge. En til maven og en til mine arme. Så hver dag skal jeg jo alligevel i træningstøjet for at komme igennem dagens sæt, det hjælper lidt. Når jeg så er færdig med det, skal der kæmpes. Inde i hovedet begynder jeg at køre mig selv op og rigtig komme ind i mentaliteten.
Prøv at forestille jer, at i er Rocky. Der tonser op af den trappe og står med armene op over hovedet og bare er SÅ sej. Det er dér i skal hen!
Sæt noget fed musik på og pump dig selv helt op, fortæl dig selv at du bare er den sejeste i hele verden! Sæt dig selv et mål, for eksempel en rute, men tillad dig selv at tage den med ro. Så hvis du normalt løber ruten, så gå den. Du får stadig forbrændt kalorier, du får en succes oplevelse uden at du presser dig selv så hårdt at du ender med at give op.
Det er det der med at finde grænsen imellem at presse sig selv hårdt og presse sig selv FOR hårdt.
Ligesom folk der starter deres første løbetur ud med 10 kilometer, det er en rigtig dårlig idé. For så står man tilbage med følelsen af en totalt smadret krop. Pres kun dig selv dertil hvor du ved at du kan gøre det igen i morgen eller i overmorgen. Så du stadig bagefter står som Rocky med armene op over hovedet fordi du bare er så ROCKY-sej!!
Husk: Lidt vil altid være bedre end intet ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar